Jeg er matematisk-fysisk student fra 1969 og civilingeniør fra DTU 1974 i miljø og planlægning med speciale i grundvandsressourcer. 1974 til 1976 var jeg ansat på Danmarks Geologiske Undersøgelse, i dag GEUS, i hydrogeologisk afdeling og i 1976 stiftede jeg sammen med et par gode kolleger rådgivningsfirmaet Terraqua indenfor området grundvandsundersøgelser. Det gik fint i en periode, men omkring 1980 var der meget lidt at lave i vandbranchen og i 1981 blev Terraqua fusioneret ind i det rådgivende ingeniørfirma Nielsen & Rauschenberger, i dag NIRAS. Her blev jeg leder af en miljøafdeling, der voksede fra en lille håndfuld medarbejdere i 1981 til ca. 60 i 1989 og kom til at spille en vigtig rolle i udviklingen indenfor vandressourcer og jord- og grundvandsforurening i Danmark. Sidst i 1980’erne valgte jeg at skifte til COWI for at kunne realisere en ambition om at gøre miljø til et strategisk ledelsesområde i virksomheder.
Her blev jeg afdelingsleder for industrimiljø og skabte sammen med gode kolleger et gennembrud for miljø som strategisk ledelsesområde (”miljøledelse”), allerede da med et stærkt fokus på klima. Vi indførte miljøledelse i COWI og bistod en række private og offentlige danske virksomheder på området, herunder Novo-Nordisk, Danisco (i dag DuPont), Glasuld/Saint Gobain, Aalborg Portland, LEGO, DSB, HT/Hovedstadens Trafikselskab, Forsvarskommandoen, Vejdirektoratet m.fl. Undervejs skrev jeg sammen med min kollega Kristian Bjerring Lauritsen bogen ”Menneske, Miljø og Ledelse” med forord af Mads Øvlisen, Novo-Nordisk, og efterskrift af Per Stig Møller, der dengang var miljøminister. I denne periode var jeg også dansk repræsentant i arbejdet med udvikling af den internationale standard for miljøledelse i ISO, ISO 14000-serien. Udover miljøledelsesområdet fyldte særligt opgaven med koordinering af forundersøgelserne til Femern-forbindelsen meget i årene 1995-1999 og blev for mig et utroligt centralt lærestykke i at koordinere og facilitere store, komplekse og tværfaglige projekter med mange deltagere og mange forskellige interesser, der hele tiden skal samordnes og koordineres effektivt. Herudover var jeg miljøchef for planlægning af Gardermoen Lufthavn ved Oslo og Projekt Kastrup Station/Øresundsforbindelsen og projektleder for et internt udviklings-projekt i COWI om ledelse af videnprocesser og -medarbejdere – en dybt kompleks problemstilling, som stadig udgør store udfordringer i hele verden.
Henimod år 2000 skulle der ske noget nyt. Jeg valgte at sige op i COWI og fik en henvendelse fra NIRAS om at komme tilbage. Efter en god dialog med den kommende CEO, Carsten Boesen, fik jeg jobbet som ”udviklingschef På Tværs”, som jeg havde til 2017, hvor jeg valgte at blive pensionist. Jobbet tog udgangspunkt i mit arbejde med videnledelse i COWI og gav anledning til et utroligt varieret og udfordrende forløb i NIRAS i årene fremover med både interne og eksterne udviklingsopgaver. I 2007 etablerede NIRAS en klimaenhed, som jeg siden da var tæt knyttet til, og her udvikledes bl.a. en yderst effektiv databasebaseret metode til CO2-kortlægning, baseret på Carbon Footprint tilgangen. I 2011 fik jeg til opgave at iværksætte en intern innovationsfond i NIRAS, og i mine sidste år iværksatte jeg med en gruppe kolleger et tværgående samarbejde på smart-city-området. Min hovedopgave de sidste 5-6 år var etablering af virksomhedssamarbejder om smarte, miljø- og klimarigtige løsninger til et internationalt marked indenfor forsyningsområdet. Dette arbejde har indtil videre udmøntet sig i et samarbejde om vandtab i vandforsyningsledninger, ”LEAKman”, med demonstrationsfaciliteter hos HOFOR og Nordfors, se www.leakagemanagement.net; et ambitiøst samarbejde på et relativt indledende stadium om uvedkommende vand i spildevandssystemer og fremtidens intelligente spildevandssystem; og endelig et samarbejde om intelligent overvågning og optimering af fjernvarmesystemer, ”HEATman”, senere kaldet “HEAT 4.0” – omtale af dette projekt kan findes ved at søge på navnene.
Som pensionist er jeg så heldig at have en lang række erfaringer fra mit liv – og arbejdsliv – som undervejs ofte har givet anledning til undren og dyb eftertanke. Derfor er jeg nu stærkt engageret i en grundlæggende undersøgelse af den menneskelige erkendelse og videnskabens grundlag – en undersøgelse, som jeg arbejder med at gøre til et bogprojekt, da det undervejs er blevet klart for mig, at der er meget her i verden og virkeligheden, der ikke er, som det umiddelbart ser ud til at være. Og det er jo måske ikke så godt? Eller også er det måske helt fantastisk godt…?