I Danmark har vi masser af virksomheder i alle størrelser, der både er kreative, visionære og har styr på tingene og som udvikler og sælger masser af gode og fremtidssikrede produkter både hjemme og internationalt. Men stort set hele vores eksport består af komponenter eller ”stumper” – vi er en nation af underleverandører af stumper. Det er vi til gengæld også rigtig gode til, og vi har mange virksomheder i Danmark, der er blandt de bedste på deres felter, og de fleste virksomheder er også både innovative og omstillingsparate, så det skal nok fortsætte i god stil fremover.
Men internationalt – hvor man jo ligesom hos os selv får flere og flere komplekse, ”wicked problems” – efterspørges der i stigende omfang løsninger på disse problemer – løsninger, der nødvendigvis i stigende omfang vil bestå af et stort antal komponenter lige fra alle mulige småting til store tekniske anlæg som vindmølleparker, vandværker, rensningsanlæg, biogasanlæg, bioraffinaderier m. v., der er bundet sammen af avancerede IT-systemer med masser af modelkomplekser og brug af Big Data etc. Det betyder i almindeligt sprog ”systemløsninger”, og det der efterspørges i stigende grad internationalt, er netop sådanne systemløsninger, vel af bemærke med garanti for, at det samlede system virker, når det er etableret, og at den aftalte pris holder.
Vi har generelt været gode til at udforme denne type af systemløsninger i Danmark i mange år og er det i et vist omfang stadig, selvom det jo i dag kræver mere og mere avancerede teknologier af alle slags – og jeg har da selv ved mange lejligheder oplevet folk udefra, der har set nogle af disse løsninger og så spørger, hvem de kan købe dem af. Her sker der så ofte det, at de tilstedeværende danske virksomheder kigger lidt på hinanden og træder sig selv over tæerne – der er nemlig ingen af dem, der kan eller vil levere helheden og garantere for, at den virker. De vil derimod alle hjertens gerne levere nogle af de komponenter, der indgår i løsningen, men bundlinjen bliver hurtigt, at den mulige kunde så må købe alle stumperne og selv sætte dem sammen eller noget der ligner – og det har de færreste umiddelbart lyst til at binde an med.
Det duer simpelthen ikke, og jeg er mange gange i de senere år blevet overrasket over, hvor mange nøglepersoner i Danmark, der er uvidende om dette problem, hvis det ikke er fordi, det er for svært at tale højt om. Men det duer jo heller ikke. Hvis man vil have systemløsninger, skal man altså i dag gå til store internationale entreprenørvirksomheder, for vi har ikke rigtig virksomheder i en global liga af denne type i Danmark mere – alternativt kan man gå til større totalleverandørvirksomheder som tyske Siemens, franske Schneider Electric, svenske ABB, japanske Hitachi eller Mitsubishi eller lignende – og sådan nogle har vi stort set heller ikke i Danmark. Der er selvfølgelig også mange, der vælger disse muligheder, men her er der ofte hos kunderne en bekymring for, at man så bliver helt afhængig af totalleverandørens egne, oftest lukkede og proprietære IT-systemer, og dermed i høj grad stavnsbundet videre frem – en ofte helt relevant bekymring.
Samtidig er der også mange steder i stigende omfang en bekymring for at komme i lommen på de store internationale techvirksomheder og blive overvåget og manipuleret af dem. I øvrigt skal man ikke tro, at f.eks. forsyningsområdet som helhed internationalt kører rigtig fint med intelligente IT-systemer og komponenter, integrerede systemløsninger etc. – der er snarere tale om et område, der internationalt helt overvejende befinder sig på et ret primitivt IT-niveau, hvor et utal af ”intelligente” komponenter og systemer, der ikke forstår hinanden og ikke spiller sammen, skaber kaos og problemer i hverdagen fremfor effektiv og optimal drift og gode problemløsninger. Dette gælder også for mange andre områder, så der er masser at gøre derude, før alt det dér med IT, AI og smarte løsninger vil kunne betegnes som en succes på de mere traditionelle og tunge, men helt afgørende og væsentlige samfundsmæssige områder.
Der er med andre ord et stort behov internationalt for totalløsninger af høj kvalitet og med troværdige leverandører med et troværdigt bagland, dokumenterede resultater og med IT-systemer, der er sikre uden af være lukkede og proprietære, men i stedet åbne for samspil og integration med andre typer af systemer. Sådanne systemer kan vi både udvikle og etablere i Danmark på områder, hvor vi har de relevante forudsætninger, de relevante virksomheder og evner at facilitere et tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde. Men vi vil kun for alvor kunne sælge og levere dem internationalt, hvis de samarbejder, der har udviklet og skabt løsningerne også rummer en aktør, der kan stå 100% på mål for kontrakten med kunden og leverancen til kunden og garantere for, at den kommer til at virke som forventet – altså har det ret omfattende set-up finansielt, juridisk og risiko- og forsikringsmæssigt, der skal til for at kunne fungere som kontraktholder og leverandør af komplekse, højteknologiske systemer på et internationalt marked.
Vi er kommet et rigtig godt stykke vej på den bane med havvindmølleparkerne, som i sig selv er komplekse systemer, men som jo også er delkomponenter i et samlet energisystem og i praksis afhængige af en lang række andre komponenter i dette system for at kunne fungere effektivt på længere sigt. Og det ville jo være rigtig fint også at kunne levere en del af disse øvrige komponenter og bistå med at få det hele til at spille sammen.
Vi er gode til at samarbejde mellem offentlige og private aktører i mange sektorer i Danmark, og vi er også gode til at skabe udviklingssamarbejder mellem forskellige typer af virksomheder – og de SKAL være forskellige, det duer ikke med indbyrdes konkurrence på kerneområder i et effektivt udviklings- og innovationssamarbejde! Dog går det også af og til trægt med at få de rigtige samarbejder organiseret og få dem til at fungere effektivt, og der er stadig meget, der kan blive bedre på disse områder. Og vi har som nævnt en udfordring af helt afgørende betydning i forhold til rollen som systemleverandør og kontraktholder overfor kunderne – og den udfordring kan kun påregnes at blive større og større i de kommende år.
Der var altså en god grund til at arbejdet med systemeksport tilbage i 1980’erne aldrig rigtigt blev til noget, vi kunne simpelthen ikke finde ud af det, selvom idéen var rigtig nok. I dag er systemeksport igen på dagsordenen og i langt højere grad end i 1980’erne, og det er fint – men der snakkes alt for meget om ”modeller”, ”guidelines” og ”juridiske rammer” for de nødvendige samarbejder, og alt dette er ikke noget stort problem, hvis de involverede partnere er reelt interesserede i at samarbejde, har etableret indbyrdes tillid og har formuleret et fælles udviklingsprojekt, som alle parter kan se sig selv i. Og har de ikke det, sker der under ingen omstændigheder noget alligevel, uanset hvor mange modeller, guidelines og juridiske rammer, der er udviklet.
Det er derimod fuldstændig og aldeles afgørende (vi tager den lige én gang til…) at have en professionel virksomhed i konsortiet, der kan levere det samlede system og garantere for dets funktion. Om ikke andet må man finde en international totalleverandør, der er repræsenteret i Danmark og forsøge at få dem til at tage rollen – det vil være muligt, hvis de øvrige virksomheder i konsortiet er tilstrækkeligt overbevisende at samarbejde med, og den påtænkte løsning er tilstrækkeligt interessant. Alternativt kan der måske findes en løsning på dette leveranceproblem i et offentligt-privat samarbejde med staten og en række toneangivende virksomheder som centrale aktører. Det vil være surt, hvis vi udvikler en række rigtig gode systemløsninger indenfor klimaområdet i Danmark i de kommende år – som vi jo allerede er lidt i gang med – men skal blive hængende i rollen som en nation af underleverandører af ”stumper”, mens nogle internationale totalleverandører og entreprenører løber med alle systemleverancerne. Det vil også blive dyrt for os. Vi må ikke være naive her, og vi er nødt til at løse dette problem.
At det er alvorligt, fremgår f.eks. af den meget begrænsede eksport af fjernvarmeteknologi til trods for den store udbredelse og de gode resultater, fjernvarmen har i Danmark, og til trods for, at fjernvarmen sammen med vindmøllerne så langt er de to mest effektive tiltag overfor klimaproblemet, der er skabt i Danmark i efterkrigstiden (selvom klimaproblemet ikke var i fokus ved etableringen af fjernvarmen i Danmark). Der er faktisk for få år siden udarbejdet analyser, der viser at en implementering af fjernvarmeløsninger overalt i EU, hvor der er spildvarme til rådighed er langt det mest effektive enkelttiltag overfor CO2-udledningerne i EU, som det er muligt at gennemføre på relativt kort sigt. Men vi sælger kun lidt fjernvarmestumper her og der – ingen systemløsninger – selvom vi etablerede dem i stor skala helt tilbage i 1970’erne og 80’erne og stadig skaber ny udvikling og forbedringer på området. Det er ikke godt nok.